Oplevelser i nærheden

700 m. - Nr. Lyngby

Byen er et gammelt fiskerleje med ca. 75 fastboende og er beliggende tæt på Vesterhavet i et naturskønt område - et paradis for naturelskere, der samtidig har mulighed for at opleve bylivets summende aktivitet i de nærliggende større byer.

I selve byen ligger den stemningsfyldte engelske pub Fisherman' s rest med fin havudsigt. Stedet byder på god mad og et stort og fantastisk musikprogram. Pubben har åbent i sommerhalvåret.

Gl. Klitgaard Camping (1,4 km) arrangerer i alle ferier og helligdage rideture på de mere end 20 islandske heste, som hesteinteresserede også kan komme og lege med. På Campingpladsens hjemmeside kan du også finde det aktuelle aktivitetsprogram, som i ferieperioderne indeholder mange aktiviteter for både børn og voksne.

I Nr. Lyngby findes en del kunsthåndværkere og arbejdende værksteder.

2,8 - km Family Farm Fun Park

Family Farm Fun Park er et besøgslandbrug, der fungerer som en spændende oplevelsespark med dyr.

  • Mange klappe- og kæledyr
  • Flere steder er det tilladt at komme ind til dyrene
  • Altid mange søde dyreunger
  • Gode legemuligheder for både børn og voksne
  • 5000 m2 sø med vandcykler
  • Relativt lave priser på entre
  • Hygge for hele familien

6 km. - Løkken

Løkken er en klassisk badeby med en af Danmarks bedste sandstrande. I byen kan man slentre gennem de hyggelige gader med små gule huse, cafeer, restauranter og butikker, og samtidig høre havet, fornemme duften af saltvand og se sandet snige sig rundt langs mure og mellem cafestoleben, for nærmere stranden kan en by næppe ligge.

Løkken strand med de klassiske badehuse, de hvide klitter og det hyggelige bymiljø får gæster til at komme tilbage igen og igen. For Løkken har det hele: Aktiv ferie, gode spisesteder, kunst og kultur, børnevenlige strande og atmosfære hele året.

På Vester Vittrupvej 23, 9480 Løkken findes forlystelsesparken Event Park Løkken med masser af udendørs aktiviteter som fodboldgolf og legeplads.

I Løkken findes også Nordjyllands Funcenter "Action House" - et sted på 7700 m2 for hele familien 363 dage om året. Action House tilbyder et væld af forskellige indendørs aktiviteter som bl.a. Gokart og bowling.

Løkken Fiskepark og Fodboldgolf ligger i et skønt naturområde mellem Løkken og Grønhøj. Her findes 18-hullers fodboldgolfbane og en smuk fiskepark med 2 store søer, kanal og børnesø med ekstra mange fisk.

Bag kysten (8 km fra Nr. Lyngby) ligger Børglum Kloster - et smukt gammelt munkekloster fra 1180' eme med atmosfære, udstillinger, kirke og parklignende omgivelser.

7,8 km - Rubjerg Knude

Rubjerg Knude er den højeste og mest markante del af den 13 km lange kystskrænt, som kaldes Lønstrup Klint - mellem Løkken og Lønstrup.

Havet gnaver sig ind fra vest. Denne dramatiske skæbne var ikke til at forudsige, da man i år 1900 byggede Rubjerg Fyr på knudens højeste punkt, ca 60 m over havet. Fyrtårnet er 23 m højt og var fra begyndelsen udstyret med eget gasværk til brug for belysning og drift af tågehorn.

På "Rubjerg Knude området - Naturstyrelsen" kan man læse meget mere om området.

I august 2019 blev Fyrtårnet flyttet 70 m. længere ind mod land for at undgå, at det skulle falde i havet.

20,4 km - Fårup sommerland

Fårup Sommerland er med et årligt besøgstal tæt på 600.000 blandt toppen af danske forlystelsesparker.

Her er der masser af forlystelser for hele familien, så der er rig mulighed for at få sommerfugle i maven, et godt grin sammen og en dejlig oplevelse af at være helt ude i skoven.

Rævens Hule er et uhyggeligt spændende hurlumhejhus.

Action, fart og spænding vil altid være en vigtig del af Fårup Sommerland. Her er højt til loftet og masser af muligheder for, at hele familien kan få adrenalin i blodet.

Oplev også den nye 4D-biograf med billede, lyd, bevægelse og specielle effekter.

Tag en vildt vovet tur i trærutsjebanen "Falken" og nyd sommeren i den store Aquapark.

Når entreen er betalt, kan I tage alle de ture I vil.