Luksushus på 250 M2
16 sovepladser
Wellnessafdeling med pool, spa og sauna
Aktivitetsrum med billard, bordtennis, dart og bordfodbold
Hunde er velkomne
700 m til vesterhavet
De grå perioder i kalenderen herunder er ledige:
Hvordan booker jeg sommerhuset?
Gå til menupunktet 'Booking'. Herefter vil du i løbet af kort tid modtage en booking bekræftelse på e-mail.
Hvornår kan vi tjekke ind og hvornår skal vi tjekke ud?
Ind- og udtjekning er hhv. kl. 16:00 og kl. 10:00.
Hvordan er værelserne fordelt?
Der er 6 soveværelser med hver 2 sovepladser samt to store hemse med hver 2 sovepladser.
Der er 3 badeværelser i huset.
Hvornår skal lejen betales?
Lejen betales 2 måned før opholdets start.
Hvilke faciliteter er der indendørs?
Hvilke faciliteter er der udendørs?
Kan huset lejes for en weekend?
Ja, alle ledige periode kan lejes! I skolernes sommerferie er huset dog primært udlejet fra lørdag til lørdag, men der er ingen faste regler - skriv til os, så finder vi en løsning sammen.
Må der medbringes husdyr?
Ja, hunde er velkomne :-)
Hvor langt er der til vandet og til indkøb?
Afstand til strand er 700 m.
I sommerperioden kan basale indkøb klares 700 m. fra huset i Nr. Lyngby, Resten af året skal indkøb klare i Løkken (6 km).
Hvordan klares det praktiske med nøgle og forbrugsafregning?
Nøglen udleveres af vores servicekonsulent, som kommer og tager imod jer i huset. I den forbindelse betaler lejer 4.000 kr. i depositum + 1.500 kr. for rengøring (se "Hvad med rengøring")
Forbruget beregnes ud fra aflæsning af målerne ved ankomst/afrejse. Forbrugspriser for dit ophold fremgår af lejeaftalen.
Ved afrejse afleveres nøgle og el- varme- og vandaflæsningsskema til servicekonsulenten, som slutafregner forbrug m.v.
Både ved ankomst og afrejse gennemgås huset sammen med servicekonsulenten.
Depositummet er til dækning af eventuelle skader, som lejer måtte have forvoldt og til dækning af forbrug.
Kan jeg afbestille huset igen?
Ja det kan du godt, men afbestiller du huset, efter at du har betalt lejen, får du kun refunderet lejen, såfremt huset bliver udlejet til anden side.
Hvor stor er poolen, og hvilken temperatur har den?
Poolen er 18 M2 og har en dybde på 140 cm.
Poolen har en temperatur på 27-30 grader. hele året rundt.
Hvad med rengøring?
Rengøring er obligatorisk og koster 1.500 kr., som betales til servicekonsulenten ved ankomsten.
Årsagen til at rengøring er obligatorisk er at vi ønsker et højt og konsistent rengørings niveau. Herudover inkluderer rengøringen rens af spa og pool, hvilket kræver specialviden og -værktøj.
Hvad koster huset i forbrug?
Forbruget er meget afhængigt af årstiden, antal gæster i huset, og hvor meget man bruger sauna og spabad. Herudover kan der spares meget på både varme og vand ved at trække poolcoveret over poolen, når den ikke benyttes.
I skal forvente en forbrugsomkostning mellem 250 kr og 500 kr. pr. døgn. Forbruget er højest i vinterhalvåret.
Hvad skal vi selv medbringe?
I huset er der 16 puder, 16 dyner, 1 barnestol og 1 babyseng (med dyne og pude).
Medbring selv sengelinned, håndklæder, karklude, viskestykker, duge, opvaskemiddel osv.
Hvad er der i øvrigt af lejevilkår?
Der må kun være 16 personer i huset, medmindre andet skriftligt er aftalt med udlejer. Overtrædelse f. eks. i forbindelse med fester kan medføre øjeblikkelig bortvisning uden refusion af lejebeløb.
Hvis større ting går i stykker, mens I har huset, kontaktes husets servicekonsulent. Hvis der er tale om mindre ting, som ikke har betydning for husets stand og jeres ophold, sættes disse til side, og evt. betaling ordnes med servicekonsulenten ved afrejse.
Lejeren skal aflevere det lejede i samme stand som ved overdragelsen. Lejeren er over for husejeren ansvarlig for de skader på huset og/eller dets inventar, som opstår i løbet af lejeperioden, og som forvoldes af lejeren selv eller andre og som af lejeren er givet adgang til feriehuset. Husets servicekonsulent laver ved afrejse en lejerskiftekontrol, hvor mangler og skader på huset og/eller dets inventar konstateres.
Rygning er ikke tilladt.
Den perfekte familieferie
Der er noget specielt ved at have adgang til din egen swimmingpool! Selvom den danske sommer er dejlig, er der altid en risiko for en regnvejrsdag - men med en indendørs swimmingpool behøver du ikke at bekymre dig. Størrelsen på huset er 250 m2, og det blev bygget i 2008. Huset består af et stort køkkenområde med direkte adgang til stuen med en pejs. Huset har 2 soveværelsesafsnit. Hver med 3 soveværelser og eget badeværelse. Der er et spa-bad, sauna, aktivitetsrum og 2 store og hyggelige hemse. Afstanden til Nordsøen (Vesterhavet), med den måske smukkeste strand i Europa, er 700 meter. Huset er placeret på høj mark og har en god udsigt over omgivelserne.